Gl. Strandvej ApS | KLH ERHVERV

Gl. Strandvej ApS

Oversigt

Postnr: 
6000
Sagstype: 
Salg
Grundareal: 
1.232m2
Etageareal: 
423m2
Anvendelse: 
Investering
Afkast: 
3,58 %
Lejeindtægt: 
Kr. 518.400
Pris: 
Kr. 12.200.000
Kort: 
Beskrivelse: 

3 eksklusive boliger med udsigt over Kolding fjorden (Sælges i selskab)

 

Disse 3 eksklusive boliger har en unik god beliggenhed i Kolding, og er fuldt udlejet til gode og stabile lejer. Boligerne er opført som 2 dobbelthuse, hvoraf én bolig blev solgt på projektstadiet med overtagelse i april 2019 til kr. 4.495.000,- Resten blev udlejet.
 

Materialevalget er gennemtænkt og matcher boligernes kompromisløse arkitektoniske udtryk, samt den unikke beliggenhed. Dobbelthusene er opført i eksklusive blødstrøgne grå facadesten fra Randers Tegl, som spiller smukt sammen med den lodrette træbeklædning i brunlige nuancer.

 

Der er monteret sorte vedligeholdelsesfri træ/alu-vinduer fra Velfac. Tagene med ensidet hældning i tagpap, og tagrender og stern er udført i zink, som med tiden får en smuk patinering. Indvendigt byder boligerne på lys og luft med velfungerende planløsninger.

 

Alle 3 boliger er i 2 plan.

 

I stueplan træder I direkte fra carporten ind i en entré, hvorfra der er adgang til soveværelse, et ekstra værelse, walk-in-garderobe, badeværelse samt stort bryggers med depot. Via trappen er der adgang til 1. salen, som rummer køkken/alrum og stue i naturlig sammenhæng samt et ekstra toilet.

 

Fra 1. salen er der et naturligt fokus på udsigten ud over fjorden. Fra stuen er der direkte udgang til den store altan, hvoraf 18 m2 er overdækket og med installation forberedt til udekøkken. Altanerne udføres med plankegulv i ædeltræ, og afskærmes elegant af glasvægge. Her kan I nyde udelivet i ro og mag - alene eller med gæster.
 

Af komfortdetaljer kan blandt andet nævnes gulvvarme i alle rum med Danfoss link-styring via app, indbygningsspots samt ventilationsanlæg med varmegenvinding af nyeste generation. Badeværelserne holder naturligvis standarden og byder på fine detaljer som væghængte toiletter, Unidrain-afløb og kvalitetsarmaturer fra Hansgrohe.
 

Foruden privat carport byder boligen på et skur på 5,7 m2 til opbevaring, så der er tænkt på alle detaljer.

 

Ejendommene er tegnet af arkitektfirmaet Kloden, som står bag flere spændende byggerier inden for både erhverv og bolig. Arkitekturen er kubistisk og stram, men samtidig venlig og indbydende med et væld af spændende detaljer, som sikrer jer en hverdag i både smukke og funktionelle rammer.

Lunderskoverhvervspark: 
Ikke en Lunderskoverhvervspark ejendom
Respace: 
Respace ejendom