Fuldt udlejet investeringsejendom centralt i Egtved sælges!

  • 653 m2
  • Østergade 1, 6040 Egtved
  • kr. 3.500.000
  • Erhvervsejendomme og investeringsejendomme til salg

Klh erhverv

Østergade 1, 6040 Egtved, Danmark

Klh erhverv

Østergade 1, 6040 Egtved, Danmark

Beskrivelse

Denne fuldt udlejet investeringsejendom er centralt beliggende i Egtved og i Trekantområdet. Herfra er der ca. 20 km til andre større byer i området, Vejle, Kolding, Vejen og Billund. Byen har knap 2.500 indbygger, hvoraf mange udpendler til jobs i de omkringliggende byer

Ejendommen er en tidligere bankbygning (Danske Bank) og er opført som et solidt byggeri, med mange fine detaljer såsom murede støttemure, forsatsmur og overdækning. Ejendommen er løbende vedligeholdt og har i sælgers tid, fået indrettet 2 boliglejemål i hvad der tidligere var en tandlægeklinik. Der mulighed for at indrette yderligere boliger i ejendommen, såfremt en eller begge erhvervslejerne opsiger deres lejemål. Vi har indretningsforslag liggende, som kan rekvireres.

Stueetagen indeholder ét erhvervslejemål på 380 kvm, udlejet til EgtvedLoppen som er en genbrugsbutik under Egtved idrætsforening. De har kun åben enkelte eftermiddage/aftener i løbet af ugen. Lejemålet er indrettet således at du har et stort åbent salgslokale, herfra er der adgang til to kontorer og til bankboksen. Både boks og kontor bruges i dag som butik. Via en gang er der adgang til 2 toiletter, køkken, teknik rum, frokostrum (butik) og bagindgangen. Herudover har Danske Bank lejet et lille areal til deres pengeautomat.

Ejendommens 1. sal, tilgås uden trapper, da der er adgang fra indkørsel som leder op lige ud for 1. sal. Her har du 1 stk. parkering, udlejet til advokatkontoret. Advokatkontoret ligger først for og har et overdækket areal på ca. 16 kvm ved indgangen til kontoret. Lejemålet er på 108 kvm og er indrettet med et indgangsområde næsten midt i lejemålet, herfra er der adgang til i alt 4 kontor samt tekøkken og et toilet. Hvis du går langs med og forbi advokatkontoret, kommer du til de 2 boliglejemål på hhv. 79 kvm og 86 kvm. Begge etableret i 2014 hvor ejendommen også på den af ejendommen fik lagt nyt tagpap og det resterende blev efterset.

Lejlighederne er i pæn stand og fornuftigt indrettet. De har terrasse som er hhv. sydvendt og sydøst vendte. Herudover er der god udenomsplads foran hoveddørene til cykler, terrassebord mv.
Der er tale om en 3-værelses lejlighed og en 2-værelses lejlighed. Førstnævnte har været udlejet til samme lejer siden etableringen.
Ejendommens parkeringsplads foran bygningen, tilhører ejendommen, der har brugsret til 5
parkeringspladser. Der er tinglyst en ret til offentlig parkering og afholdelse af torvedage. Kommunen har til gengæld forpligtet sig til løbende at renholde og vedligeholde parkeringspladsens belægning samt
pladsbelysning. Kommunen er ligeledes ansvarlig for snerydning og glatførebekæmpelse. Renholdelse,
vedligeholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse foregår på vilkår som kommunens parkeringspladser. Belysning på centertorvet er tilsluttet den offentlige gade belysning.

En solid og fuldt udlejet investeringsejendom med projektmuligheder, som vi gerne fremviser efter aftale.

Video

Hent prospekt
Send henvendelse
  • Østergade 1, 6040 Egtved
  • Type:Til salg
  • Etageareal: 653 m2
  • Grundareal: 1.587 m2
  • Energimærke: D
  • Pris: 3.500.000 kr.
  • KVM pris: 5.360 kr.
  • Lejeindtægt: 348.996 kr.
  • Driftsudgifter: 88.104 kr.
  • Afkast: 7,57%

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om Østergade 1, 6040 Egtved?