Beliggende i hyggelige landlige omgivelser, kun 5 minutter fra motorvejen og 10 minutter fra Kolding, finder du denne unikke ejendom.
Ejendommen består af 3 selvstændige bygninger med fællesparkering og stort udenomsareal.
Perlen er kontorbygningen på 495 kvm, opført i 2006 og godkendt til liberalt erhverv.
Kontoret er indrettet præsentabelt som kreative lyse kontorlokaler og med højt til loftet.
Stueetagen er indrettet med storrumskontor, samt 3 lukkede kontor/møderum.
Herudover er der køkken, printerrum og toiletter. Der er fra stueetagen 2 trapper op til 2 forskellige åbne indskudte planer, som kan bruges til kontor, mødelokale eller showroom. Der er i alt 3 indgange til denne bygning.
På siden og bagudrettet har du et lager på 585 kvm. Der er let adgang fra kontoret.
Der er et mindre lagerkontor og toiletforhold i bygningen og egen indgang, så den vil kunne udlejes selvstændigt, hvis dette ønskes. Der er adgang via stor port med gode tilkørselsforhold bagfra.
Bygningen har tidligere været anvendt som fotostudio, showroom og lager, og vil kunne anvendes som sådan igen.
Der er på ejendommen også et boliglejemål – kan anvendes som ekstra kontor. Boligen er 199 kvm fordelt på stueplan og tagetage. Der er ca. 50 kvm uudnyttet loftrum.
Boligen er med nyere gulve og vinduer i det meste af huset.
Boligen er opvarmet med oliefyr, imens resten af ejendommen er opvarmet via varmepumper.
Siden 2007 har stedet været brugt til kreativt kontormiljø, showroom, fotostudio, lager samt udlejning til beboelse.
Bagved bygningen er der en stor åben mark/have med frugttræer. Haven har en skøn beliggenhed med udsigt til marker og har desuden fold til heste.
Der er gode parkeringsmuligheder i gårdspladsen og der er anlagt vej til tungere trafik til port bag lageret.
KLH Erhverv fremviser gerne ejendommen efter aftale. Kontakt os på Tlf. 70 25 09 25.