Efterspørgslen på kontorer stiger

Efterspørgslen på kontorer hænger sammen med at Coronakrisen og restriktionerne forsvinder.

Det er en logisk konsekvens, at flere har brug for kontorplads når hjemmearbejde begynder at ophøre eller bliver mindre end det har været det seneste halvandet år.

I 2020 kunne man se en lettere negativ påvirkning på markedet for kontorer, men det har ændret sig i 2021. I takt med at arbejdsløsheden falder og folk vender tilbage til arbejde er der kommet fart på kontormarkedet.

Økonomisk vækst i Danmark og høj beskæftigelse er ikke gået ubemærket hen i erhvervsmæglerbranchen, hvor man oplever en stor efterspørgsel efter især nyere kontorlokaler.

Kontorlokaler

Lige efter sommer blev de fleste Corona-restriktioner i Danmark fjernet og i takt med det kunne man opleve vækst i antallet af arbejdspladser og ledigheden faldt. Efterspørgslen var i de fleste brancher stigende og derfor var behovet for mere kontorplads til stede.

Selvom mange fortsat er stor fan af hjemmearbejdsplads og mange i fremtiden formentlig vil benytte sig af den mulighed, vil vi højst sandsynligt se at det ikke er i samme omfang som tidligere.

En af grundene til, at hjemmearbejde ikke vil fortsætte på samme måde som hidtil er, at mange arbejdspladser har brug for samarbejde på tværs af afdelinger og mennesker. Dette er alt andet lige meget lettere, når man sidder samme sted.

Uanset om man arbejder med salg, produktion, udvikling eller andet, er der i de fleste tilfælde behov for at kunne komme i hurtig dialog med sine kollegaer. Derfor har hjemmearbejde under normale omstændigheder en naturlig begrænsning. Innovation og udvikling er meget lettere, når man er fysisk til stede i samme lokale. Zoom, Skype, Teams og telefon har været gode redskaber siden foråret 2020, men det kan ikke erstatte fysiske møder på samme måde.

Mange medarbejdere kan godt være produktive når de arbejder hjemme, men den manglende synlighed på arbejdspladsen vil have en virkning på mulighederne for forfremmelser og når der skal forhandles løn, alene pga. den manglende synlighed, har nogle undersøgelser peget på.

I nogle andre lande har regeringerne dikteret hjemmearbejde resten af 2021, medmindre det ikke er fysisk muligt. Den situation har vi heldigvis ikke i Danmark, hvor virksomhederne har mulighed for at være mere fleksible og selv bestemme hvad der er bedst for dem.

Selvom efterspørgslen på kontorer er stigende igen, er det svært at fastslå 100 % hvordan situationen vil se ud om 2-3 år og hvor meget eller hvor lidt hjemmearbejde vil blive en del af hverdagen.