Netværk for Større Ejendomsinvestorer

optimer dine ejendomsinvesteringer i udlejningsejendomme

Hop med og bliv godt kørende – optimer dine ejendomsinvesteringer i udlejningsejendomme!

I netværket for Større Ejendomsinvestorer i Trekantområdet stiller vi den 2. september 2022 skarpt på optimering af ejendomsinvesteringer i udlejningsejendomme og bliver klogere på My Garages planer ejendomsmæssigt. Du kan stadig nå at tilmelde dig. Er du ikke medlem, men interesseret i arrangementet, og hvad netværket byder på, kan du tilmelde dig og kvit og frit deltage på prøve.

Dagens tema

Omgivet af stærke kræfter, ved My Garage i Vejle får vi et spændende indblik i den rejse My Garage er på ved et indlæg af Lars Bjørnbak.

Herudover får vi besøg af én af Danmarks førende lejeretseksperter Jakob Juul-Sandberg, der stiller skarpt på de lejeretlige regler, der har betydning, når man vil optimere sin investering i udlejningsejendomme – enten i forbindelse med købet eller i ejertiden.

Få indsigt i

  • Lejeretlig due diligence
  • ”Asset management” – hvilke lejeretlige ”greb” kan anvendes for at tiltrække og fastholde lejere?
  • Potentiale for lejeforhøjelser – er der det?
  • Vedligeholdelse og forbedring af ejendommen – lejeretlige muligheder og begrænsninger.

Tid og sted

Netværksmødet den 2.9.2022 afholdes hos My Garage, Wittrupvej 1, 7120 Vejle Øst.

 

Sådan tilmelder du dig

Er du medlem af netværket, modtager du invitation og tilmelder dig pr. mail.

Vil du tilmeldes netværket og dette arrangement, eller vil du i første omgang gerne deltage på prøve, så kontakt Kim Lange, [email protected], 40296252.

Netværket

Focus Advokater, BDO og KLH Erhverv etablerede i efteråret 2019 dette professionelle netværk for større ejendomsinvestorer i Trekantområdet. Er du/din virksomhed interesseret i at blive en del af et lokalt forum for vidensdeling og sparring inden for fast ejendom, så læs mere her eller kontakt os om vores arrangementer, og hvordan du kan deltage.

Netværkets formål er at skabe et eksklusivt forum, som på et højt fagligt og praktisk niveau samler lokale store og mellemstore ejendomsinvestorer og -udviklere til en drøftelse af aktuelle temaer og problemstillinger inden for fast ejendom. Her kan medlemmerne bl.a. udveksle erfaringer og udvikle kendskab til nye potentielle ejendomsinvesteringer samt medinvestorer og samarbejdspartnere. Focus Advokater, BDO og KLH Erhverv vil bidrage med indlæg af dels faglig og aktuel karakter og eksterne aktører, fx landinspektører eller arkitekter, vil også kunne blive budt ind til et relevant indlæg. Alle medlemmer opfordres til at komme med input til den løbende udvikling af netværket og dermed præge retning og møder.

Det praktiske

  • Der er fire effektive og målrettede netværksmøder om året (sept./nov./marts/juni) af 2 times varighed og et årligt socialt sommerarrangement
  • Til hvert netværksmøde vil der blive holdt 1-2 faglige/aktuelle indlæg samt dedikeret tid til sparring mellem medlemmerne
  • Netværksmøderne holdes i Trekantområdet og vil fortrinsvist blive afholdt på fredage i tidsrummet fra kl. 8.10-10.10
  • Det årlige gebyr udgør kr. 1.500 inkl. moms og giver adgang til alle møder inkl. forplejning. Der er adgang op til 2 personer pr. møde samt 1 times gratis rådgivning af henholdsvis BDO, KLH Erhverv og Focus Advokater.

Datoerne for resten af 2022

  • Fredag den 2.9.2022
  • Fredag den 25.11.2022.