Mission/Vision

KLH ERHVERV er en erhvervsmæglervirksomhed med udgangspunkt i Trekantområdet. Vi yder ejendomsrådgivning og har speciale i erhvervsejendomme og investeringsejendomme.

Gennem mange års brancheerfaring har vi opbygget en unik platform for formidling og rådgivning vedrørende erhvervsejendomme og investeringsejendomme. Vi er frie og uafhængige og står udenfor fordyrende kædesamarbejde. Det betyder, at vi kan have et godt samarbejde med alle banker, revisorer og advokater, da vi samarbejder med dem professionelt og ikke på grund af en samarbejdsaftale.

Erhvervsmægler
Erhvervsmægler

Med udgangspunkt i ordentlighed og godt købmandskab vil vi kunne oppebære langvarige kunderelationer med dig som kunde. Vi vil hjælpe dig med at træffe beslutninger der skaber værdi for dig. Derfor gør vi os også umage med de ting, vi arbejder med. Vi stiller høje krav til os selv og vores faglighed. Derfor er vi også tilknyttet den internationale faglige organisation RICS (Royal Institution of Chartered Surveyors) der sikrer bl.a. integritet, gennemsigtighed og høj faglighed hos sine medlemmer.

Du skal vælge os som din ejendomsrådgiver og samarbejdspartner fordi fagligheden er i orden, vi har netværket til at kunne hjælpe dig og fordi vi skræddersyer alle opgaveløsninger efter vores kunders ønsker og behov. Vi anvender ikke ”one size fits all” løsninger.

Med ovennævnte in mente, går vi hver dag på arbejde med det mål, at vi vil være den foretrukne regionale ejendomsrådgiver når det drejer sig om salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme i området.

Nøgleord for virksomheden er ordentlighed, tilgængelighed, innovation, proaktivitet, troværdighed, kvalitet, integritet, faglig kompetence, professionalisme, moral og uafhængighed.