Markedet for lager- og logistikejendomme

Et stabilt område med stort set ingen tomgang og heller ingen forventninger om det i nærmeste fremtid.

Det er sådan, markedet ser ud for moderne logistikejendomme.

De lokaler, der i øjeblikket er ledige, er lokaler som ikke lever op til efterspørgslen. Det er dermed ikke efterspørgslen, der mangler, men nok nærmere udbuddet i nogle tilfælde.

Ejendomsmarkedet

Den høje efterspørgsel har fået lejen til at stige og den vil formentlig stige yderligere, hvis tendensen fortsætter.

Desuden har den stigende nethandel gjort, at vi som erhvervsmægler har oplevet, at mange virksomheder har fået behov for flere og større lagerlokaler. På den måde har der været en øget efterspørgsel efter netop dette.

Dette forventes at fortsætte og accelerere yderligere de kommende år – både pga. den stigende nethandel, men også pga. Corona, som har fremskyndet processen i forholdt til øget online handel.

Yderligere er det værd at nævne, at mange regioner og kommuner samt private virksomheder har haft brug for større lagerlokaler og fabrikshaller med højt til loftet, som kan bruges som testcenter og vaccinationscenter. På den måde har det også påvirket tomgangen.

Vi oplever, at mange lejere er klar til at flytte hurtigt, hvis det rette lejemål er tilgængeligt i forhold til størrelse, logistik og placering mht. tilgængeligheden for medarbejdere og kunder.